Kategorier til bryllup og fest guiden

Blå mandag

Konfirmation blå mandag
Når det er blå mandag, bevæger de nybagte konfirmander sig gerne ud i byen for at shoppe, gå i biografen eller i Tivoli. Dagen efter den højtidelige konfirmationshandling i kirken med efterfølgende familiefest er nemlig reserveret til sjov sammen med vennerne.

Dagen er ikke en lovgiven fridag. Alligevel vælger de fleste skoler at give deres elever fri, så de kan holde traditionen om blå mandag i hævd. Men hvor kommer begrebet blå mandag fra?

Kirke, fridag eller håndværk
Der er flere forklaringer. Den kirkelige går på, at navnet har rødder i middelalderen og i den katolske kirkes praksis med at lægge et blåt klæde på alteret fastelavnsmandag for at markere, at nu startede fasten. Blå mandag skal altså markere, at nu starter noget nyt - således også voksenlivet, som ifølge traditionen tager sin begyndelse ved konfirmationen.

Det blå klædes betydning føres videre i begrebet andendagstøj, som mange stadig holder i hævd, og som er en skik, der kort fortalt går på, at den ny-konfirmerede skal være klædt i nyt - og gerne fint - tøj fra inderst til yderst på denne første dag i sit nye liv. Altså en slags renselse og ny status symboliseret ved, at alt er nyt fra undertøj over bluse til jakke, fra sko over bukser til hårspænde.


Gode råd til non- og konfirmander

Med mange penge på lommen og måske lidt for meget alkohol i blodet kan man nemt løbe ind i kedelige oplevelser Blå Mandag. Nogen konfirmander har oplevet at blive frastjålet alle deres gavepenge eller dyrt mærkevaretøj. Hvis du bruger din sunde fornuft, så kan du undgå at blive et let offer for plat og tyveri. Her er nogle gode råd, som du kan følge for at få den bedste Blå Mandag:

  • Tag ikke flere penge med end nødvendigt. Opbevar dem et sikkert sted, evt. i et mavebælte under tøjet. Lad være med at vifte med alle dine penge, når du betaler.
  • Sørg for at følges med dine venner – hele tiden! Pas på hinanden. Gå ikke alene med nogen du ikke kender. Vær flere sammen.
  • Vær varsom med alkohol, og sørg for at spise, hvis du drikker. Alkohol kan nemt vælte dig omkuld - især på en tom mave!
  • Lad dig ikke provokere af grupper eller personer på din tur i byen. Nogen har oplevet at blive provokeret af en mindre person, og hvis man svarer igen, er man pludselig omringet af en hel gruppe "bodybuildere", som vil "hjælpe" deres kammerat. Bak ud og forlad stedet, uden at lade dig hidse op.
  • Tag ikke imod "gode tilbud" fra folk du ikke kender. Hæleri er lige så ulovligt som tyveri.
  • Tal med dine forældre om, hvad I har tænkt jer at lave. Aftal evt. at ringe hjem på et bestemt tidspunkt. Undersøg og aftal hvornår og hvordan du/I kommer hjem.

Og ha’ så en rigtig god dag.

Gæster online

Vi har 22 gæster online

Besøg

mod_vvisit_counterBesøg i dag222
mod_vvisit_counterUgeligt besøg1860
mod_vvisit_counterTotal besøg159840

Besøgsinfo

Besøgende: 487800

Nyhedern fra fest guiden

Forhandlere

Fest Guiden • København Ø
© 2010 Bryllup og fest guiden info om mad bryllup paintball banedåb og mm
Design, udvikling og SEO af Eye Marketing • Link
Barnedåb | Blomster | Borddækning | Bryllup | Chokolade | Fest Tøj | Festmad | Fotografering | Fyrværkeri | Julefrokost | Konfirmation | Nytårs menu | Tips og regler | VinPaintball | Bryllup guiden 
 
Frokostordning
Mad ud af huset
Husk mad ud af huset og diner transportable er for alle